Skip to main content
Surf Lessons for All

På siden her finder du spotbeskrivelser til de mest brugte kitesurfing spots i Danmark. Kitesurfing spots eller bare kitespots er strandende, hvor vi kitesurfer. 

Vi gør opmærksomme på, at det er dit ansvar selv at læse op på gældende regler ift fredninger, restriktioner, vindretninger mm. 

Du kan se et fredningskort her.

Ved du ikke hvad et kitespot er? Et kitespot eller et kitesurfing spot er en strand, havn eller lignende sted, hvor vi kitesurfer fra. 

HUSK

  • Tjek altid selv spottet ift. sikkerhed og eventuelle forhindringer eller lignende på spottet. 
  • Mange spotsbeskrivelser kommer fra eksterne surfere, hvorfor vi ikke kan stå inde for eventuelle fejl eller mangler i spotbeskrivelserne. 
  • Vi underviser som udgangspunkt på Dragør, enten Sydvestpynten eller Cafe Sylten med mindre andet er aftalt. 

FAQ – Kitespots

Nedenfor har vi forsøgt at besvare nogle af de spørgsmål vi ofte bliver spurgt ind til ift. kitesurfing spots.

Hvad er et kitespot?

Et kitespot eller et kitesurfing spot et sted, hvor vi surfer. Det er oftest en strand, en havn eller lignende. Vi vælger ofte spottet ud fra en række kriterier, der gør spottet velegnet til kitesurfing.  

Er der altid parkering på kitespots?

Generelt er parkeringsforholdene meget forskellige fra kitespot til kitespot. Spotsne nær København er generelt gode, særligt Sydvestpynten, Cafe Sylten og Amager Strandpark har meget gode parkeringsforhold. 

Hvad betyder det, at et kitespot er fredet?

Mange kitesurfing strande ligger i fredede områder. Det har forskellige betydning fra spot til spot, hvad det betyder for dig som surfer. Som udgangspunkt betyder det, at der ikke må surfes i den fredede periode! Dette kunne eksempelvis være grundet fugle, der yngler. 

Hvorfor er det lavvandet områder ofte populære til kitesurfing?

Nye som øvede kitesurfere har det ofte bedst på lavt vand, da der så er færre dønninger (bølger), hvilket gør det mere behageligt at surfe på.

Dernæst anses det ofte som mere sikkert for den nye kitesurfer at surfe på lavtvand, da man så nemt kan gå og trække dragen i stedet for at svømme.  

Hvad er Danmarks mest benyttede kitesurfing spot?

Sydvestpynten er helt usammenligneligt det mest benyttede spot i Danmark. Det virker i alle vestlige retninger og samler surfere fra hele sjælland.

Det er så populært, da spottet er godt for både begynderen og eksperten, dernæst virker det typisk op i mod 100 dage om året.  

Hvorfor kitesurfes der ikke altid det samme sted?

Kitesurfing er vejrafhængigt dvs. den ene dag kan Sydvestpynten virke rigtig godt og den næste dag eksempelvis Cafe Sylten. Grunden til, at vi bruger forskellige steder skyldes typisk en af følgende årsager: 

  • Vindretning – vi kitesurfer kun, når vinden er uforstyret. Dvs. hvis vinden kommer fra øst, så bruger vi et spot, hvor vinden rammer stranden uden forhindringer. Dvs. fralandsvind er sjældent godt til kitesurfing, da vinden så bliver for stødende. 
  • Vandforhold – nogen surfere foretrækker bølger, andre fladt vand. 
  • Vindstyrke – selvom Danmark er lille, så kan der være meget stor forskel på, hvor meget vind vi har på 2 forskellige strande. Også selvom der måske kun er 10 km mellem de to spots. 

Stadig spørgsmål?
Kontakt os og få svar på dine spørgsmål.