Skip to main content

Holdundervisning

Har du allerede taget et begynderkursus, men synes du, at det er uoverskueligt selv at komme videre med sporten? Du er ikke alene! Her tilbyder vi holdundervisning, der er det helt rigtige for dig, der lige mangler lidt tryghed. Her møder du op med eget udstyr eller lejer udstyr. Dette er den fornuftige start på kitesurfing, når du har taget 3-5 lektioner. Har du ikke udstyr, så kan det lejes. 

Hvordan fungerer holdundervisning?
Holdundervisning er nemt og simpelt. Her møder du op og hilser på gruppen. Så er der er kort briefing om vind, vejr og spot, herefter rigger du dit udstyr. Instruktøren hjælper dig sikkert på vandet og sikkert af vandet igen. Det betyder, at du ikke skal være nervøs for landing og launch – overhovedet. På vandet klarer du dig selv, men får hjælp, hvis noget går galt eller du har problemer. Hvis du evt. gerne vil i gang med at hoppe, kæmper med at holde højde eller lignende, så kan instruktøren hjælpe dig! 

Hvor mange klip skal du tage? De fleste vil have gavn af at vælge 2-4 klip, her får I besvaret jeres spørgsmål og lære at stå alene, men med trygheden ved en instruktør tæt på. 

Kan jeg deltage i holdundervisning?

For at deltage i holdundervisning, så skal du have taget minimum 3 begynderlektioner. Hvis du ikke har taget undervisning hos os før, så skal du først tage en begynderlektion, så vi kan vurdere, om du er klar til holdundervisning. 

Hvad skal jeg kunne for at tilmelde mig holdtræning?

  • Upwind bodydrag
  • Launch / landing
  • Selv tage boardet på mens dragen er i luften
  • Vigeregler
  • Sikkert håndtere kiten på vandet
  • Gå i alle retninger med dragen i luften

Jeg har ikke selv udstyr

  • Du kan altid leje udstyr, hvis ikke dit udstyr passer til forholdene.
  • Leje af kite – 499,-
  • Leje af kite + board + bar + harness + hjelm – 749,-